top of page
Image by Hugo Delauney

Underviser i psykologiske temaer

"We can learn something new anytime we believe we can.”

                                                                         — Virginia Satir

 

“Change is the end result of all true learning.”

                                                                         — Leo Buscaglia

Det er en af mine store hjertesager at medvirke til, at alternative behandlere i Danmark er seriøse i adfærd og faglighed.

Det skal være trygt at få hjælp til psykiske lidelser, der nedsætter livskvalitet, personlig udvikling og afklaring af svære eksistentielle spørgsmål – også udenom det offentliges tilbud. Det føles rigtigt og dejligt som behandler at være et professionelt alternativ.


I 2016 tog jeg uddannelsen som certificeret hypnotisør og hypnoterapeut ved Hypnosehuset Danmark. Det var en kæmpe øjenåbner for mig, hvordan man kan arbejde anderledes med at åbne sindet og skabe forandringer. Uddannelsen byder på gennemtestede og fantastiske metoder, som jeg i dag er begejstret for at benytte. Samtidigt oplevede jeg, at det gav stor mening at kombinere hypnoterapien med min erhvervede viden indenfor psykoterapien.


Allerede året efter udviklede Hypnosehuset Danmark  (HHD)en overbygning til studiet, hvor deltagere på uddannelsen kunne udvide deres ekspertise og blive Exam. Avanceret Master hypnoterapeut, og ved samme lejlighed blive momsfritaget. I den forbindelse startede HHD og jeg et samarbejde, hvor jeg har undervist hvert år efterfølgende på overbygningen. Det er en kæmpe fornøjelse at samarbejde med en seriøs udbyder af uddannelse, og - vigtigst - at mærke den store interesse blandt deltagerne, og deres kontinuerlige ”sult” efter at blive dygtigere. Det gør mig glad og pavestolt på branchens vegne.


Her er et udpluk af de psykologiske temaer, jeg underviser i.
•    At være terapeut og behandler
•    Fænomenologi og Awareness
•    Verbale og non-verbale kommunikation
•    Relationskompetence 
•    Uddybning af følelsers betydning
•    Kontaktformer og forsvar/mestringsstrategier
•    Selvværd og Selvtillid
•    Skam og skyld
•    Identitet og naturlig livsudvikling


Ovenstående emner er ikke kun forbeholdt behandlere. Det er godt til alle. Det healer at blive klogere på sig selv, og disse temaer rammer de fleste.


Kontakt mig, hvis disse emner også er relevante for dig, en forening du er medlem i – eller din virksomhed eller organisation.


Afslutningsvis har jeg lyst til at citere chefpsykolog Lars J. Sørensen: 
”Psykoterapi er alt for godt til kun at være til de syge”. 


Læs mere om uddannelsen Exam. Avanceret Master hypnoterapeut hos Hypnosehuset Danmark – 
https://hypnosehusetdanmark.dk/ser/uddannelse-til-momsfritaget-hypnoterapeut
 

bottom of page