top of page

Angst

Er angsten blevet en modstander for dig – eller en du holder af?

Heldigvis kan du gøre noget. Faktisk har du allerede gjort noget! Du har lyttet til dig selv, og har klikket her ind for at hente viden. Det er første skridt til at komme videre. Og der er mere hjælp at hente.

3 gode informationer til dig
  • Du er slet ikke alene, hvis du har angst. Ca. 350.000 danskere lider af forskellige former for angst.

  • Hos forandringmedtryghed.dk har du mulighed for at få behandling. Flere slipper helt af med angsten. Andre lærer at leve med den på en måde, hvor den ikke fylder hele deres liv.

  • Jo hurtigere du får hjælp, desto lettere er angst at behandle. Du kan altid tage kontakt og høre, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Læs om, når angsten er din ven, og når den bliver din modstander, og om forskellige angsttyper. 

Når angsten er din ven

I udgangspunktet er det helt normalt at mærke angst – selvom det kan være rigtigt ubehageligt. 

 

Eksempel; du er på vej ned ad en stejl trappe, og lige pludselig mister du balancen, og begynder at glide. Lynhurtigt sørger din hjerne for at skærpe dine sanser, din puls stiger, dine muskler får ekstra kræfter. Du griber hurtigt ud, fanger et gelænder, finder balancen igen – at der skete noget. Din følelse af angst har ”tændt” dit system, din krop, så den hjælper dig med at komme ud af den farlige situation. Det er genialt. 

Vi er alle udstyret med angst, fordi følelsen skal hjælpe os med at klare os ud af situationer, der er utrygge, farlige eller skadelige for os selv eller dem, vi holder af. På den måde, er følelsen af angst både meningsfuld og vores gode ven. 

 

Når angsten er din modstander

Angsten bliver først en modstander, når følelsen kommer – ”u-inviteret” og uden at virkeligheden byder på farlige situationer.


Angst er problematisk, når 
  • den dukker uhensigtsmæssigt op – for ofte, for voldsomt, overfor ulogiske ting

  • den forhindrer dig i at opfylde dine daglige behov – både familie- og arbejdsmæssigt

  • den holder dig tilbage fra at udleve dine ønsker og drømme for fremtiden

  • du bliver handlingslammet

  • du reagerer på mindste lille ting (hyppigt kombineret med tankemylder)

  • du undgår at gøre ting, du plejer

  • du flygter fra situationer, som tidligere ikke var problematiske

 

Angst kan oversættes til, at du er bange for, at noget dårligt kommer til at ske. 

 

Det mærkelige er, at nogle gange kan du godt logisk tænke, at det ikke sker, eller at det ikke er så farligt. Men følelsen er der alligevel. Nogle gange har du måske slet ikke fornemmelse af, hvorfor angsten kommer. Den kommer eller er der bare. 

 

Det gode er, at du har mulighed for at gøre noget ved det. Læs videre. 

 
Udpluk af tegn på angst

Angst viser sig på mange måder. Her er en liste med typiske tegn.

  • Overdrevne bekymringer

  • Tankemylder

  • Hjertebanken

  • Svedudbrud

  • Uro i krop og hoved

  • Snurren i kroppen (hænder, ben, hud)

  • Svimmelhed

  • Kort, hurtig vejrtrækning

  • Kvalme

  • Sveden

  • Rastløshed

  • Muskelspændinger

  • Koncentrationsbesvær

  • Uvirkelighedsfølelse

  • Søvnbesvær

  • Træthed

  • Rysten

  • Rastløshed


Kan du genkende flere af tegnene? Bare husk, at du godt kan føle disse tegn, uden det behøver at være angst. 

Tøv aldrig! Du kan altid tage kontakt og høre, hvordan du kan arbejde med din angst, og hvad jeg kan hjælpe dig med for at du får en bedre tilværelse. 


5 typiske former for angst​

Generaliseret angst​


Det er en angst form, hvor du generelt har en følelse af uro, frygt og anspændthed. Du kan ikke lige knytte din angst op på nogen eller noget bestemt – den er der bare hele tiden eller det meste af tiden. Du føler dig ængstelig, ”jumpy” og kan fare op over det mindste. Du bekymrer dig over al verdens ting, og det gør dig sårbar overfor omverdenen. Det kører rundt oppe i hovedet. Du føler dig overanstrenget, udmattet.

 

Det kan være meget frustrerende, ikke at kunne kæde følelsen sammen med noget bestemt, og typisk vil du føle dig urolig og anspændt meget af tiden. Måske har du også svært ved at sove eller falde i søvn. Det er meget forskelligt, hvordan generaliseret angst opleves.

 

Den gode er, at du ikke behøver leve med konstante bekymringer og uro. Generaliseret angst kan behandles.

Kan du genkende de typiske tegn hos dig selv?

 

Fysiske tegn

 

Følelse af uro

Hjertebanken

Svimmelhed

Kvalme

Spændte muskler i nakken og skuldrene

Hovedpine

Rysten

 

Mentale tegn

 

Tankemylder

Konstante bekymringer

Dårlig nattesøvn

Svært ved at falde i søvn

Koncentrationsbesvær

Glemmer ting

Svært ved at træffe beslutninger

Let ved at blive vred, mistænksom, jaloux

Tristhed

 

Typiske årsager

 

Ofte er der flere årsager til generaliseret angst.

 

Du kan have oplevet svære ting, der har gjort dig særlig sårbar. Du kan have mistet nogen meget betydningsfulde personer i dit liv. Du kan have været ude for en ulykke. Din familie kan have haft svære vilkår, da du voksede op, eller du er måske blevet moppet i skolen eller på arbejdet. Du er måske ofte og lange perioder i stressede situationer på dit arbejde.

 

Der er øget risiko, hvis en af dine forældre har lidt af angst – dog uden at det er tilfældet for alle.

 

Konsekvenser

Generaliseret angst møder jeg hos klienter i flere aldersgrupper fra unge til helt voksne mennesker. For alle gælder det, at generaliseret angst er ekstremt hårdt at leve med, når det ikke bliver behandlet. Her er nævnt bare 5 eksempler på, hvilke konsekvenser det kan have.

 

Koncentrationsbesvær og træthed

Isolation, trækker sig ud af sociale sammenhænge

Misbrug, afledningsmanøvre (overdrevet forbrug/dyrkning af alkohol, piller, mad, sport, arbejde)

Stress, tankemylder, ingen ro

Depression, mørke tanker​​

Er beskrivelserne bekendte for dig?

 

Glæd dig over, at forandring er mulig. Kontakt og hør hvordan du kommer trygt videre.

 

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.​

sss
  •  
bottom of page