Angst

Er angsten blevet en modstander for dig – eller en du holder af?

Heldigvis kan du gøre noget. Faktisk har du allerede gjort noget! Du har lyttet til dig selv, og har klikket her ind for at hente viden. Det er første skridt til at komme videre. Og der er mere hjælp at hente.

3 gode informationer til dig

Du er slet ikke alene, hvis du har angst. Ca. 350.000 danskere lider af forskellige former for angst.
Hos forandringmedtryghed.dk har du mulighed for at få behandling. Flere slipper helt af med angsten. Andre lærer at leve med den på en måde, hvor den ikke fylder hele deres liv.
Jo hurtigere du får hjælp, desto lettere er angst at behandle. Du kan altid tage kontakt og høre, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Læs om, når angsten er din ven, og når den bliver din modstander, og om forskellige angsttyper.

Når angsten er din ven

I udgangspunktet er det helt normalt at mærke angst – selvom det kan være rigtigt ubehageligt.

Eksempel; du er på vej ned ad en stejl trappe, og lige pludselig mister du balancen, og begynder at glide. Lynhurtigt sørger din hjerne for at skærpe dine sanser, din puls stiger, dine muskler får ekstra kræfter. Du griber hurtigt ud, fanger et gelænder, finder balancen igen – at der skete noget. Din følelse af angst har ”tændt” dit system, din krop, så den hjælper dig med at komme ud af den farlige situation. Det er genialt.

Vi er alle udstyret med angst, fordi følelsen skal hjælpe os med at klare os ud af situationer, der er utrygge, farlige eller skadelige for os selv eller dem, vi holder af. På den måde, er følelsen af angst både meningsfuld og vores gode ven.

Når angsten er din modstander

Angsten bliver først en modstander, når følelsen kommer – ”u-inviteret” og uden at virkeligheden byder på farlige situationer.

Angst er problematisk, når

den dukker uhensigtsmæssigt op – for ofte, for voldsomt, overfor ulogiske ting
den forhindrer dig i at opfylde dine daglige behov – både familie- og arbejdsmæssigt
den holder dig tilbage fra at udleve dine ønsker og drømme for fremtiden
du bliver handlingslammet
du reagerer på mindste lille ting (hyppigt kombineret med tankemylder)
du undgår at gøre ting, du plejer
du flygter fra situationer, som tidligere ikke var problematiske

Angst kan oversættes til, at du er bange for, at noget dårligt kommer til at ske.

Det mærkelige er, at nogle gange kan du godt logisk tænke, at det ikke sker, eller at det ikke er så farligt. Men følelsen er der alligevel. Nogle gange har du måske slet ikke fornemmelse af, hvorfor angsten kommer. Den kommer eller er der bare.

Det gode er, at du har mulighed for at gøre noget ved det. Læs videre.

Udpluk af tegn på angst

Angst viser sig på mange måder. Her er en liste med typiske tegn.

Overdrevne bekymringer
Tankemylder
Hjertebanken
Svedudbrud
Uro i krop og hoved
Snurren i kroppen (hænder, ben, hud)
Svimmelhed
Kort, hurtig vejrtrækning
Kvalme
Sveden
Rastløshed
Muskelspændinger
Koncentrationsbesvær
Uvirkelighedsfølelse
Søvnbesvær
Træthed
Rysten
Rastløshed

Kan du genkende flere af tegnene? Bare husk, at du godt kan føle disse tegn, uden det behøver at være angst.

Tøv aldrig! Du kan altid tage kontakt og høre, hvordan du kan arbejde med din angst, og hvad jeg kan hjælpe dig med for at du får en bedre tilværelse.

5 typiske former for angst

Generaliseret angst

Det er en angst form, hvor du generelt har en følelse af uro, frygt og anspændthed. Du kan ikke lige knytte din angst op på nogen eller noget bestemt – den er der bare hele tiden eller det meste af tiden. Du føler dig ængstelig, ”jumpy” og kan fare op over det mindste. Du bekymrer dig over al verdens ting, og det gør dig sårbar overfor omverdenen. Det kører rundt oppe i hovedet. Du føler dig overanstrenget, udmattet.

Det kan være meget frustrerende, ikke at kunne kæde følelsen sammen med noget bestemt, og typisk vil du føle dig urolig og anspændt meget af tiden. Måske har du også svært ved at sove eller falde i søvn. Det er meget forskelligt, hvordan generaliseret angst opleves.

Den gode er, at du ikke behøver leve med konstante bekymringer og uro. Generaliseret angst kan behandles.

Kan du genkende de typiske tegn hos dig selv?

Fysiske tegn

Følelse af uro

Hjertebanken

Svimmelhed

Kvalme

Spændte muskler i nakken og skuldrene

Hovedpine

Rysten

Mentale tegn

Tankemylder

Konstante bekymringer

Dårlig nattesøvn

Svært ved at falde i søvn

Koncentrationsbesvær

Glemmer ting

Svært ved at træffe beslutninger

Let ved at blive vred, mistænksom, jaloux

Tristhed

Typiske årsager

Ofte er der flere årsager til generaliseret angst.

Du kan have oplevet svære ting, der har gjort dig særlig sårbar. Du kan have mistet nogen meget betydningsfulde personer i dit liv. Du kan have været ude for en ulykke. Din familie kan have haft svære vilkår, da du voksede op, eller du er måske blevet moppet i skolen eller på arbejdet. Du er måske ofte og lange perioder i stressede situationer på dit arbejde.

Der er øget risiko, hvis en af dine forældre har lidt af angst – dog uden at det er tilfældet for alle.

Konsekvenser

Generaliseret angst møder jeg hos klienter i flere aldersgrupper fra unge til helt voksne mennesker. For alle gælder det, at generaliseret angst er ekstremt hårdt at leve med, når det ikke bliver behandlet. Her er nævnt bare 5 eksempler på, hvilke konsekvenser det kan have.

Koncentrationsbesvær og træthed

Isolation, trækker sig ud af sociale sammenhænge

Misbrug, afledningsmanøvre (overdrevet forbrug/dyrkning af alkohol, piller, mad, sport, arbejde)

Stress, tankemylder, ingen ro

Depression, mørke tanker

Panikanfald – angstanfald (herunder præstationsangst, eksamensangst)

Det er som at blive ramt af en bølge af frygt, der pludselig skyller ind over dig. Det kan føles, som om du får en hætte ned over hovedet, og du kan have svært ved at trække vejret normalt. Det opleves meget ubehageligt og skræmmende, men anfaldet i sig selv er ikke farligt. Det er vigtigt, at holde fast i – det er ikke rart at opleve, men det er ikke farligt. Du kan opleve et enkelt anfald – og så var det det. Eller du kan opleve at det gentager sig med lange mellemrum.

Oplever du flere panikanfald over en periode, har du måske også udviklet en angst for at få det næste ubehagelige anfald af angst. Læs om panikangst, angst for angst. (gør den tekst aktiv, så man kommer hen til afsnittet)

Heldigvis kan du gøre noget. Panikanfald kan behandles. Når vi lokaliserer kilden til din angst, har du mulighed for at ”omprogrammere” og ofte helt fjerne angsten.

Hos forandringmedtryghed.dk lærer du også, hvordan du passer på dig selv, og forebygger nye anfald.

Typiske tegn

Hjertebanken
Rysten
Sveden, hedeture
Kuldegysninger
Mundtørhed
Vejrtrækningsbesvær
Kvælningsfornemmelse
Trykken i brystet
Kvalme
Mave-uro
Svimmelhed
Følelse af sovende, stikkende, summende fingre/arme/ben
Uvirkelighedsfølelse

Typiske tanker under et angstanfald

"Nu mister jeg kontrollen!"
"Jeg bliver vanvittig!"
"Nu dør jeg!"

Kan du genkende det hos dig selv?

For god ordens skyld nævnes, at flere af tegnene kan du sagtens have oplevet enkeltvis, uden det er tegn på angst. Det er styrken og omfanget af oplevelserne, du kan være opmærksom på. Kontakt mig gerne, og fortæl hvordan du har det, og hør hvad forandringmedtryghed.dk kan gøre for dig.

Typiske årsager

Din hjerne fejlfortolker.

Frys, flygt eller kæmp – reaktionerne har du sikkert hørt om før. Eksempel: Du går stille og roligt hen ad en villavej, og pludselig gør en hund voldsomt, og kommer farende imod dig. ”Alarmcentralen” i din hjerne opfatter lynhurtigt, at der er en mulig fare. Dit hjerte banker heftigt, dine muskler får flere kræfter, og hele din opmærksomhed er rettet mod hunden. Det sker, uden du når at tænke. Du er klar til at flygte, klar til at stå helt stille, eller du er klar til at kæmpe.

At gå i alarmberedskab, er et urinstinkt, en fantastisk overlevelsesmekanisme. Og når der er reel fare, er angsten din ven.

Angsten bliver din modstander, når din hjerne fejlfortolker situationen, eller den følelse du har inden i, og sætter dig alarmberedskab uden situationen behøver det.

Eksempel: Du har inviteret venner over. Inden i skal mødes, fortæller de dig, at de passer en stor godmodig, halvgammel labrador hund, som de tager med. Din alarmcentral går nu i gang for fuld udblæsning, og fysisk bliver du anspændt og kampklar igen. På samme måde som da du i virkeligheden stod overfor den gøende hund. Det er altså en falsk alarm i hjernen, for lige nu og her står du hjemme hos dig selv – der er slet ingen hund.

Det samme kan ske, hvis du står i andre situationer, som slet ikke har noget med hunde at gøre, men hvor du har følelsen af at være presset. Eks. hvis du skal holde en tale, eller du skal op til en eksamen, du skal sige noget til chefen – eller det kan komme helt ud af ingenting. Din hjerne fejlbedømmer situationen, og du går i beredskab.

Angstanfald kan også komme, hvis du gennem en længere periode har været ekstremt presset og samtidigt har sovet ganske lidt. Eller - måske har du været udsat for voldsomme ting eller hårde oplever – eks. svære familieproblemer, ulykker, mobning. Det kan godt give panikanfald.

Du er ikke alene om det. Og du skal ikke være alene om det. Mange mennesker døjer med disse voldsomme følelser.

Jo hurtigere du deler dine udfordringer, jo lettere bliver det for dig at komme rundt om angsten. Læs videre og gør noget godt for dig selv.

Typisk oplevelse af angstanfald

Du er i fuldt alarmberedskab – uden reel fare. Men i situationen er du 100% overbevist om, at der sker noget forfærdeligt.

Du vil sjældent opleve, at angstanfald varer ret længe. Angsten skyller ind over dig, følelsen topper efter et par minutter, og så klinger den af. Du kan have en fornemmelse af, at det varer længere tid, fordi det føles så ubehageligt.

Du kan måske have svært ved at forstå, hvad der sker, og det i sig selv kan være rigtig skræmmende. ”Hvad er det der sker med mig? Hvorfor banker mit hjerte helt vildt, hvorfor sveder jeg, hvorfor bliver jeg helt svimmel?”

Det kan give anledning til en masse tanker, fordi du gerne vil finde en forklaring. Måske har du både tankerne og følelsen – ”er jeg ved at blive tosset, er jeg ved at dø?” Det er helt naturlige tanker, men desværre kan de forstærke den angst, du i forvejen havde, og du kan føle det bliver værre og værre.

Fysisk kan oplevelse være så slem, at du bliver bange for, om du skal dø. Du kan blive helt forskrækket over, hvor fysisk hårdt, et panikanfald føles. Det føles ekstremt ubehageligt, men det er ikke farligt. Heldigvis kan du lære, hvordan du forebygge og håndtere anfaldene.

Fat mod – fat håb. Der er flere gode behandlingsmetoder til at hjælpe dig videre.

Konsekvenser

Jo flere oplevelser og anfald du har, jo lettere og stærkere går din hjerne i alarmberedskab. Det kan blive en ond selvforstærkende cirkel. Her er nævnt eksempel på konsekvenser ved at have panikanfald.

Undladelser, undvigemanøvre
Fysiske smerter
Isolation, trækker sig ud af sociale sammenhænge
Lavt selvværd, lav selvtillid – stor følelse af at være forkert
Koncentrationsbesvær og træthed
Stress, tankemylder, ingen ro

Panikangst (Angsten for angst)

Du har flere panikanfald over en periode, og du har hele tiden en frygt for at få nye angstanfald. Du er i en tilstand, hvor du føler konstant uro inden i, fordi du hele tiden er ængstelig og forventer, at der sker noget forfærdeligt.

Fordi angstanfald er særdeles ubehagelige, bliver du bange for næste anfald. Får du så et anfald mere, har du nu et ”bevis” på, at der er noget, du skal være bange for, og dit system skærper beredskabet endnu mere. ”Åh nej, hvad nu hvis det sker igen?”

Måske har du oplevet at du har haft et panikanfald, der var så voldsomt at du søgte lægehjælp. Her blev du undersøgt, fik måske taget hjertekardiogram, og fik herefter forklaret, at du ikke fejlede noget med hjertet. Det kan skabe fornyet angst, at du nu ikke helt ved, hvorfor du blev dårlig, og hvornår det næste anfald kan komme.

Måske er du begyndt at gøre bestemte ting for at holde angsten nede; du går kun ud, hvis du har den bestemte frakke på. Du kører kun i bilen, hvis det er lyst. Eller måske undgår du offentlige rum og steder og situationer, hvor du tidligere har oplevet et angstanfald. Måske bliver omfanget af dine ”regler” og undgåelser større og større.

Du frygter at miste kontrollen, og du har svært ved at tænke på andet. Du bliver stadig mindre fri og mere styret af din angst.

Det gode er, at du ikke behøver leve med konstante bekymringer og uro. Panikangst kan behandles.
Forandringmedtryghed.dk behandler din angst, så du bliver bedre tilpas i livet.

Typiske tegn
Panikangst viser sig på flere måder. Måske frygter du, at du er ved at miste kontrollen, blive sindssyg eller dø, fordi anfaldene føles så voldsomme. Måske fylder frygten for at få et nyt panikanfald så meget, at du nærmest kun fokusere på det.

Allerførst skal du vide, at du langt fra er alene, hvis du kæmper med panikangst. Omkring to procent af alle danskere lider af sygdommen. Og mange flere har prøvet at få et angstanfald.

Tegnene kan dels være som under et panikanfald, og i øvrigt;
• Næsten konstant oplevelse af uro i kroppen
• Som om hovedet er i en osteklokke
• Oplevelse af små tics i kroppen
• Tankemylder
• Konstante bekymringer
• Dårlig nattesøvn
• Svært ved at falde i søvn
• Koncentrationsbesvær
• Huskebesvær
• Svært ved at træffe beslutninger
• Let ved at blive vred, mistænksom, jaloux
• Tristhed

Hvis du kan genkende flere af tegnene hos dig selv, er det en rigtig god ide at søge kontakt. Skriv eller ring og hør hvad forandringmedtryghed.dk kan gøre for dig.

Typiske årsag

Panikangst kommer ofte som følge af flere elementer, der falder sammen. Det er typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får sygdommen.

Måske har du i lang tid været under et for stort pres på arbejdet, eller der kan være store belastninger hjemme, f.eks. ved sygdom eller problemer i familien? Stress og pres slider på dig – og gør, at du kommer ud af balance.

Undersøgelser viser tendenser til, at mennesker, der får panikangst, ofte har været mere ængstelige og sky, mens de var børn. De er ofte mere usikre på sig selv, konfliktsky og afhængige af andre mennesker.

Måske har du været udsat for hårde ting. Enten for nyligt eller længere tilbage. Eksempelvis: mobning, ulykker eller tunge forhold i familien.

Tag fat i det. Kontakt og hør om dine muligheder.

Typiske konsekvenser
Hos mellem ti og tyve procent af dem, der får panikangst, forsvinder det af sig selv igen efter en periode. Har du en oplevelse af, at din angst ikke forsvinder, er det vigtigt at komme i behandling, fordi du ellers risikerer at blive så hæmmet af angsten, at du ikke længere kan leve et normalt liv. Du kan også risikere at få en depression eller du får behov for at aflede dine ubehagelige følelser så meget, at du kommer ud i et misbrug.

Find håb og tro på et bedre liv for dig selv. Glæd dig over, at forandring er mulig. Kontakt og hør hvordan du kommer trygt videre.

Social angst / Præstationsangst

Du oplever stor uro i situationer blandt andre mennesker. Primært har du en oplevelse af, at du skal præstere noget bestemt i givne situationer. F.eks.; sige og gøre de rigtige ting sammen med vennerne, holde en tale til familiefesten eller at finde de rette ord i præsentationsrunden med kolleger. Ens for situationerne er oplevelse af, at alle kigger på én.

Det kan være sammen med mennesker, du kender godt i forvejen, eller nogen, du slet ikke kender. Uanset – har du en meget virkelig forestilling om at blive vurderet og bedømt - negativt. Et hvert udsagn, som omgivelserne måtte komme med, kan du vende og dreje inde i hovedet, og ofte er resultatet en negativ følelse. Du føler dig forkert, eller at du er anderledes, at du ikke hører til eller ikke er vellidt eller god nok.

Bare tanken om at være i situationen, gør dig virkelig utilpas.

Dine forestillinger afholder dig i større og større omfang fra at gå i kontakt med andre mennesker, for du bliver mere og mere usikker, og til sidst kan det blive urimeligt angstprovokerende og hårdt at være i kontakt med andre. Det opleves ganske enkelt nemmere at være for dig selv.

Samtidigt har du alligevel en lyst i dig til at være sammen med andre og være en del af nogle fællesskaber, hvor du bare kan være dig selv og føle dig fri.

Hvis du kan genkende dig selv i denne beskrivelse, skal du vide, at du bestemt ikke er alene med denne udfordring.

Op mod 7 % af døjer med angst ved at være i kontakt med omverdenen. Det starter typisk i teenagealderen, og kan også dukke op i dit voksne liv.

Lad os slå en ting fast – der er ikke noget galt med dig. Det kan være, at du slås med indre følelse, og gør noget, der ikke er hensigtsmæssigt for dig selv, men som mennesker er der ikke noget galt med dig.

Og - det gode er, at du ikke behøver leve med det. Kontakt, og hør hvordan du kan skabe en god og sund forandring for dig selv.

Typiske tegn

Her er nogle af de mest almindelige tegn. Du kan både opleve dem – eller blot frygte at du kommer til, at

Rødme
Svede
Ryste på hænderne
Svimmel
Skulle på toilettet
Få kvalme og have følelsen af skulle kaste op
Få for heftig hjertebanken
Tanker, der kører i ring – og bliver ved…

Du kan have mange spekulationer på, hvordan din krop vil reagere i situationen, og blive meget påvirket af tanken om, hvordan andre vil kunne se det på dig.

Eksempel på situationer, hvor din hjerne fejltolker situationen, men din krop reagerer, som om du virkelig står i en farlig situation. Du bliver bange for at miste kontrollen, hovedet kværner og du gør dig en masse forestillinger, når du …

Står i kø i supermarkedet – ”De synes jeg fumler med varerne”
Præsenterer noget for dine kolleger eller studiekammerater – ”De kan se, jeg er helt rød på halsen”
Skal til fest på lørdag – ”Jeg gør sikkert noget dumt. Jeg er ikke interessant. Ingen gider at tale med mig”.
Har været til fest og er på vej hjem – ”Gud ved, hvad tænker de om mig? De synes sikkert jeg er klodset og kejtet. Det var ren medlidenhed, at de talte med mig. De kunne vel se, at jeg var nervøs?”
Passerer nogen på gaden – ”Hvorfor kiggede han sådan?”
Kører i bilen – ”De holder øje med mig, ser alle fejl, og bedømmer mig. Hvor pinligt”

De mest fremherskende tanker om dig selv er: ”Andre kan ikke lide mig, jeg har dummet mig, jeg ikke tilstrækkelig intelligent og dygtig, jeg er ikke god nok”.

Typiske årsager

Det er ofte flere årsager, der tilsammen gør, at du kan udvikle sociale angstreaktioner.

Det kan skyldes, at du har fået en uhensigtsmæssig indlæring igennem livet om, hvordan man er i samværet med andre mennesker.

Måske oplever du tydelige forventninger fra dine forældre, gennem din uddannelse, fra din arbejdsplads eller andre i dine omgivelser, eller fra sociale medier, der gerne giver bud på, hvordan du bliver smukkere, bedre, stærkere, skønnere, mere attraktiv.

Måske var du meget sky som barn, og det er taget til i teenageårene.

Det bliver yderligere forstærket hvis du vokser op i omgivelser, hvor du har følt dig utryg og angst. F.eks. hvis en af dine forældre også sloges med angst.

Jo flere forventninger du oplever til dig selv, jo lettere er det at opleve usikkerhed og angst, og at selvfølelsen svækkes.

Og jo sværere en situation er, jo mere sandsynligt er det, at du undgår den, og helt naturligt bliver du mindre trænet i at klare den. Det kan blive en selvforstærkende ond cirkel.

Ganske få er helt fra fødslen udstyret med en særlig sårbarhed overfor at blive angst. Nogle er født særligt sansemæssigt udfordret, og reagerer f.eks. voldsomt på lyd- eller lysniveauet. De bliver helt stressede og går i alarmberedskab, når sanserne løber af med dem. Måske kan du genkende lidt af det hos dig selv?

Det gode er, at en af måderne til at komme rundt om den sociale angst, er at ”gen-indlære” hvordan du klare de problematiske situationer – på din egen måde, og dermed kommer du til at føle meget mindre pres og angst. Der er flere gode måder, du kan få hjælp til at komme videre. Kontakt og hør om dine muligheder.

Konsekvenser

Typiske konsekvenser ved social angst er at udvise en ”sikkerhedssøgende adfærd”, hvor du f.eks.:

mumler eller taler meget hurtigt
forsøger ikke at vække opmærksomhed ved at sige mindre
undgår øjenkontakt
undgår at spise sammen med andre
undgår tale i telefon foran andre
undgår mennesker, der opleves interessante, fordi du er opsat på at fremstå godt
undgår at tale med folk, som du ikke kender
gemmer dig hjemme med tv og PC
skjuler ansigtet bag håret/særlig frisure
bruger heftig make-up til at skjule rødmen
bruger ikke i øjenfaldende tøj, og måske højhalsede bluser og tørklæder til at skjule rødmen på halsen
beroliger systemet med medicin, alkohol, stoffer,
prøver hele tiden at kontrollere din adfærd

Det medfører en tendens til at isolere sig fra andre, og det indskrænker din livsudfoldelse.

Måske vil det glæde dig at vide, at undersøgelser viser, at de fleste af os slet ikke tænker negativt om andre, der fremstår nervøse. Du kan bare spørge dig selv: ”Hvad ville jeg tænke, hvis jeg hørte at nogen rystede på stemmen eller så, at de rødmede”? Du vil formentlig svare: ”Jeg føler med den anden, håber hun klarer den”. Langt de færreste tænker nedgørende om en person, der udviser tegn på nervøsitet, men føler derimod sympati, vil gerne være imødekommende.

Tøv aldrig! Du kan altid tage kontakt og høre, hvordan du kan arbejde med din angst, og hvad jeg kan hjælpe dig med for at du får en bedre tilværelse.

Din ønskede forandring er det væsentlige. Lad os sammen vælge den behandlingsmetode, der passer bedst til dig.

Er beskrivelserne bekendte for dig?

Glæd dig over, at forandring er mulig. Kontakt og hør hvordan du kommer trygt videre.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Kontakt

Læs hvad andre klienter fortæller

Angst

3 gode informationer til dig

Når angsten er din ven

Angst er problematisk, når

Udpluk af tegn på angst

5 typiske former for angst​

sss

​

5 typiske former for angst